Generel information om Stützpunktgruppe Flugplatz Grove.
Kommandobunkeren "Zentralgefechtstand Gyges" som blev opført i Grove var en af 6 bunkere som koordinerede det tyske luftforsvar. I dag bruges bunkeren af NATO og er central for luftforsvaret i Danmark og Nordeuropa.
Grundstenene i det vi i dag kender som Flyvestation Karup, er bygget i
starten af 2. verdenskrig.
Tyskerne havde brug for en stor flyvestation midt i
Jylland, og man valgte derfor Grove som lokation for
denne.
De begyndte at opføre en einsatzhafen i april 1940 og denne
var færdig i starten af august samme år. Den blev meldt operationelt klar 9 august.
I 1940 anlagde man en enkelt bombesikker(Baustärke B) bunker og et
par håndfulde betonbunkere
i lettere udgaver. Først i efteråret 1942 begyndte
man at opføre bombesikre bunkere, som primært blev brugt
til kommando funktioner og nærkamps forsvar.
Da stedet voksede kraftigt, både i størrelse og mht. faciliterer, blev
området senere klassificeret som Fliegerhorst Grove, og senere blev
det også til en Stützpunkt Gruppe.
I den sydligste ende(sydvest for Gedhusvagten
i dag), byggede man i 1943 den største bunker der er bygget af
tyskerne i Danmark under 2. verdenskrig. Bunkeren skulle
fungere som det operationelle hovedkvartér,
for de tyske flyvere i det danske luftrum. Den fik
kodenavnet GYGES og er bygget i Baustärke A - hvilket
betyder 3,8m tykke ydermure!
Bunkeren har i dag kodenavnet BK1137 og omtales i daglidagen som Bunker 1137. Selvom
en del af rummene indvendigt er lavet om, så er der
mange ting der stadig er, som de var dengang. Bla.
er klap-ud sengene på den vestligste ydermur stadig
intakte og funktionsdygtige - præcis som da de blev
lavet. Det store kortrum er lavet om til mindre
rum. Man kan stadig komme ned i den gamle nødudgang, som dog bruges som kabel skakt/gang. Overtryksventiler, vandtanke og mange flere ting er stadig at finde på bunkeren fra dengang.
I 1943 udbyggede man flyvestationen med mange taxiveje.
Undersøgelser foretaget for nylig har påvist at Fliegerhorst Aalborg
West og Grove må have været de mest befæstede Luftwaffe
flyvetationer i Vesteuropa!
Information om Flyvestation Karup dengang og nu.
Lufthavne er i dag navngivet efter to standarder, nemlig ICAO
og IATA. Her hedder Karup hhv. EKKA og KRP.
Da man byggede Flugplatz Grove i krigen anlagde man 3
beton start/landingsbaner i en trekant.
Banerne var benævnt
således: 09 og 27(vest-øst), 14 og 32(nordvest-sydøst), 04 og
22(sydvest-nordøst).
Senere opførste man endnu en bane - det er den man i dag kalder for
"rullevejen". Jeg er ikke klar over hvilke tal den havde/har
haft. Den er ikke i brug i dag.
Det skal nævnes at der efter krigen
er blevet anlagt en mindre bane i retning 09-27, således
at der i dag er en 09L og 27R , 09R og 27L, 14 og
32, 04 og 22. Udover dette har man også lavet en græsbane
som kaldes 09G eller 27G og en Helipad nordvest for "bane-trekanten".
I dag er der både en militær og en civil enhed
i Karup.
Kommentarer til kortet:
Der mangler mange bunkere på kortet - Området er ikke så tilgængeligt, så hvis
du har den mindste information, billeder, kort eller lign, så kontakt mig endelig.