AtlantikWall.dk

Genveje

Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Hjem Nyheder 2. verdenskrig AtlantikWall Regelbau Galleri Video Links Ordliste Om

Radarsystemerne i den danske del af Atlantvolden.

Generelt | Danmark | Forsvarsenheder | Radar | Batterier

Hjem -> AtlantikWall -> Radar

Radar

V174 bunkeren er kun bygget i Danmark. Der er bygget 6 stk. med et lavt tårn og 4 stk med et højt. Her ses en model med et højt tårn fra StpGr. Blaavand.

I Danmark var der radarsystemer på to fronter - Luftwaffes og Kriegsmarinens.

Kriegsmarine

Den tyske flåde af skibe og ubåde, blev hovedsageligt drevet fra norske og franske havne. Derfor blev operationerne i de danske farvande for det meste, brugt til at sikre ruterne mellem Tyskland og Norge. I tilfælde af en invasion i Danmark var der dog enkelte havne, som skulle fungere som baser for torpedobåde og destroyere. De danske kyster var sikret af et større antal mindre skibe. Fra april 1944 blev denne enhed kaldt 8. Sicherungsdivision og organisatorisk var den placeret direkte under Admiral Skagerrak.

For at understøtte alle disse skibe og opretholde den generelle overvågning af kysten, havde man landbaserede radarstationer kaldet Seetakt (Hav-taktiske).
Man brugte 2 typer radarenheder til denne opgave.
1. Funkmeßortungsgeräte -> FuMO
2. Funkmeßbeobachtungsgerräte -> FuMB

Radarenhederne af typen FuMO var spredt op langs kysten, på betonsokler eller direkte oven på Regelbau bunkere af typen V174. Denne model er iøvrigt kun bygget i Danmark og findes i variationer med forskellig højde på tårnet til radaren - se billedet til højre.
FuMB typen var en passiv radar. Den var designet til at opfange de allierede-skibes bevægelser/aktiviteter.

	Klik på kortet her for at få det fulde overblik over Kriegsmarinens placering af de forskellige radarstationer.

Begge radartyper rapporterede til rapporteringscentrene i Esbjerg, Frederikshavn og København og herfra videre til Aarhus(Seekommandante) og Admiral Skagerrak. I Esbjerg var det V193 bunkeren der var base for dette center.

Opgaven med at bemande radaranlægene(Luftmeldedienst) mod de allierede fly var i starten af invastionen, en opgave der for det meste lå ved marinen. Det var jo dem der havde størst interesse i af beskytte deres batterier/støttepunkter.
Marinen udviklede et rapporteringsnetværk(Flugmelde eller Flum), hvor nogle af elementerne var placeet i permanente bunkere(Ständige).

I Søndervig byggede man et knudepunkt i form at en Regelbau V194 bunker. I Skagen, Hansted og Esbjerg opførte man Regelbau V157 Flugmeldestand bunkere. Alle disse bunkere rapporterede til Aalborg og København. Derfra kunne man så sende udvalgte informationer videre til FlaGruKo og UGruKo hovedkvarterene for FlaK batterierne og evt. dele informationerne med Luftwaffe

	Hvis du vil se placeringen og dækningen af Luftwaffes radarsystemer skal du klikke på korte herover.

Luftwaffe

Flyvepladserne hvorfra flyene lettede dannede grundlaget for Luftwaffes operationer, selvom de var kontrolleret andre steder fra. Tidligt i krigen var disse flyvepladser kun udstyret med hangarer, shelters og obevaringsrum bygget af mursten og træ. Til at kontrollere/styre flyvepladserne byggede man en bunker med navnet "Befehlsstand" på hver lokation. Da disse bunkere blev bygget før Regelbau standarderne var klar/opfundet var de naturligvis af en tidligere type. Denne type er iøvrigt også bygget i Holland.
Flyene som opererede fra disse flyvepladser, var for det meste natjagere der skulle angribe fjendtlige bombemaskiner. I starten af 1942 opbyggede Luftwaffe et netværk af radarstationer. Det var ved hjælp af disse, at man guidede natjagerne hen til de allierede bombemaskiner.

Som regel var radarstationerne placeret med ca. 40 km. mellemrum og de bestod normalt af 2 stk. Würzburg-Riese radarer, 1 stk. Freya radar, 1 stk. natjager-kontrolpost, samt andre tilhørende/supporterende bygninger. Senere i krigen kom der flere typer, som fx. Wassermann, Mammut og flere udgaver af Freya radarerne.
I Danmark blev der af luftwaffe i alt opført 22 Radarstationer, dog er det kun enkelte steder der blev der bygget rigtige Regelbau bunkere. Det drejer sig om følgende steder: Schakal (StpGr. Skagen), Hyane (StpGr. Lökken), Habicht (Stp. Hjardemaal), Lama (StpGr. Thyborön), Ringelnatter (Söndervig) og Büffel (StpGr. Blaavand). Radarstationerne med permanente bunkere var udstyret med typer som Regelbau L487 som kontrolpost, Regelbau L480 som bunker til Wassermann S radarer og sidst men ikke mindst Regelbau L485 til Mammut radarer. I VB. Hansted, Helligsö og Stp. Vorupör blev der bygget andre store radarbunkere uden for Regelbau standarden.
Y-stellungen eller Jäger-Stellungen var kontrolposter til dagjagerne. Der var 6 stk. i alt og de blev opført i sommeren 1943.

Fra sommeren 1942 til september 1943 foregik alt taktisk og operationel kontrol/styring af natjagerne fra Nachtjagdraumführer 100 i Grove. I foråret 1943 blev en tilsvarende post (nr. 111) oprettet i StpGr. Aalborg-West. I slutningen af 1943 ændrede man rapporteringsvejen, således at alle radarstationer i Danmark, skulle rapportere ind til "Zentralgefechtstand für Jagdabschnittsführer Dänemark" på flyvepladsen i Grove. Bunkeren der husede denne funktion, var en 39.000m³ stor betonbunker med tilnavnet Gyges. Her samlede man alle informationer om fjendtlige aktiviteter fra radarstationerne, for på bedst mulig måde at kunne planlægge det næste træk. I bunkerens midte var der placeret en stor 16 x 12m glasplade lodret. På den ene side af glaspladen blev fjendtlige og egne aktiviteter samt enheder markeret, af personer på de 3 etager det stødte op til pladen. På den anden side kunne beslutningstagerne se udviklingen og agere ud fra denne visuelle oversigt. I øvrigt vurdere englænderne dette for at være så genialt, at man efter krigen tvang tyskere til at demonstrere hvordan dette "system" fungerede.
Kommunikationen til flyvepladserne inde i landet vedligeholdt man, med radiosendere placeret tæt på flyvepladserne. Bunkere af typen Regelbau L483, L484, L489 og L494 blev brugt til disse opgaver/poster.

05/04-2020