AtlantikWall.dk

 HjemHjem    NyhederNyheder    2. verdenskrig2. verdenskrig    AtlantikWallAtlantikWall    RegelbauRegelbau    Bunker galleriGalleri    Video/TVVideo    LinksLinks    GæstebogGæstebog    OrdlisteOrdliste    Om sitetOm    Facebook

Regelbau-information
Antal modeller i alt: 493
Med tegning: 48
Med originaltegning: 152
Sidst opdateret: 605

Annonce - støt sitet!

Kvik-links
Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Annonce - støt sitet!

Søg på AtlantikWall.dk

Annonce - støt sitet!
 
© AtlantikWall.dk

eniig fiber
AmazingCounters.com

43 Stützpunktgruppe Aggersund

AtlantikWall generelt Generelt   AtlantikWall Danmark Danmark   AtlantikWall forsvarsenheder Forsvarsenheder   Radarsystemer i Danmark Radar   AtlantikWall kyst batterier Batterier

Generel information om Stützpunktgruppe Aggersund.

Kamoufleret Regelbau 622 i Stützpunktgruppe Aggersund
Mandskabsbunkeren her er kamoufleret med mursten, med plads til vinduer og døre.
 
Rester af panserminer i den nordlige ende af Stützpunktgruppe Aggersund
I de røde markeringer ses hullerne, hvor der var placeret panserminer. Billedet er fra den nordlige ende af støttepunktet og årstallet er 1954. Resterne til højre kan stadig ses den dag i dag, mens det andet område er blevet ændret siden og dermed tildækket.
Støttepunkterne er placeret på begge sider af Limfjorden ved Aggersundbroen. Der var kun 4 broer over Limfjorden i alt.

I sensommeren 1942 opførte Luftwaffe små antiluftskytsstillinger, for at beskytte den nyligt byggede bro. Bygningen af støttepunkterne med bunkere, minefelter og pigtråd mv. startede i begyndelsen af 1943.
Først i slutningen af 1943 begyndte man at bygge de kraftigere bunkere.
Grundvandet stod højt i og omkring Limfjorden ved Aggersund. Derfor valgte man at bygge langt de fleste bunkere over jorden. For at kompensere for at bunkerne var synlige valgte man at kamouflere disse som huse.
Det er tydeligt at se at der ikke var nogen standarder for kamoufleringen af bunkere der ligger over jordoverfladen, da man har løst dette på forskellig vis fra sted til sted.
I Thyborøn støbte man bl.a. skråt tag, lagde tegl på, malede vinduer og monterede falske trædøre mv. Her i Aggersund byggede man en enkelt række mursten op omkring bunkerne for at de skulle ligne huse. Samtidig monterede man vinduer og døre mv. Se eksemplet på billedet i højre side.

På min tur rundt ved bunkerne kom jeg i snak med en af de lokale beboere - der vidste god besked, da han under krigen, som ung dreng boede i et af husene. Han fortalte flere spændende ting.

Når de engelske bombemaskiner skulle flyve mod Aalborg, fulgte de Limfjorden ind da deres navigationsudstyr ikke var så godt. Derfor fløj de lige hen over Aggersundbroen og så var det jo bare med at få gang i antiluftskytsstillingerne. Hvilket også skete adskillige gange. Der var da også enkelte flyvemaskiner der styrtede ned. Han talte bl.a. om et jagerfly som styrtede ned lidt øst for støttepunktet og en anden maskine vest herfor. De 3 besætningsmedlemmer i den sidste maskine blev heldigvis skjult at lokale således at de ikke faldt i tyskernes hænder.

Jeg fik også en anden spændende oplysning mht. opbevaring af ammunition ved L409A bunkeren syd for broen(Se kortet over området). Normalt blev ammunition jo opbevaret i bunkere bygget hertil. Jeg er ikke klar over om det var pg.a. manglende materialer eller lign. at man ved denne FlaK stilling brugte en anden metode. Øst for bunkeren er der i dag en "sø". I krigens tid var der ikke vand i denne, men blot et stort hul med en høj kant/høje sider. Bag denne kant opbevarede man ammunitionen til kanonstillingen. Historien melder dog ikke noget om hvor stor en del af bredden der var "ammunitionslager".

Som før nævnt var FlaK stillingerne i aktion adskillige gange mod de allierede maskiner. De engelske maskiner skød naturligvis igen. Én af gangene var det tæt på for familien. Huset/laden hvor de boede fik en stribe huller gennem taget - engelske huller vel at mærke!

Under krigen blev familien beordret til at rømme den ene del af huset, da mandskabet til én af FlaK stillingerne skulle bo der - og så var det bare om at makke ret.

StpGr. Aggersund


Hæren

Nr. Model Beskrivelse
43000 681 MG-Schartenstand ohne Nebenräume
43001 622 Doppelgruppenunterstand für 20 mann
43002 680 Schartenstand für 7,5 cm PaK 40 ohne Nebenräume
43003 622 Doppelgruppenunterstand für 20 mann
43005 622 Doppelgruppenunterstand für 20 mann
43007 610 Gefechtsstand für eine verstärkte Kompanie
43009 607 Munitionsunterstand II
43011 622 Doppelgruppenunterstand für 20 mann
43013 622 Doppelgruppenunterstand für 20 mann
43014 681 MG-Schartenstand ohne Nebenräume
43015 621 Gruppenunterstand für 10 Mann

Luftwaffe

Nr. Model Beskrivelse
43601 L409A Geschützstand für 3,7cm Flak
43602 L409A Geschützstand für 3,7cm Flak
43604 L410A Stand für 3,7cm Flak G-Stand mit Zugsbefehlstelle
43606 L413A Munitionsunterstand für leichte Flakzug

Blå: Bunkere som var under konstruktion pr. 15/1-1945
Rød: Planlagte bunkere som ikke var påbegyndt pr. 15/1-1945

Galleri

Billeder fra lokationen kan ses i galleriet på linket her.

Oversigtskort

For at give et overblik over hvad der er at finde/se i dag, har jeg tilføjet et kort over området. Vær opmærksom på at bunkere som er fjernet efter krigen også er fjernet fra kortet, så du ikke skal lede forgæves.

Navn på enhed
Google Earth
Stützpunkt Gruppe Aggersund

Kommentarer til kortet:
Der er fjernet en Regelbau 622 på P-pladsen nord for broen. Flere af hærens bunkere ligger på privat grund og er ikke umiddelbart tilgængelige. Regelbau 607 er spejlvendt og 610 er placeret lidt forskudt.Jeg skal have ændret kortene.

UPDATE 27-04-2017: Kortet er opdateret med manglende og forkertregistrerede bunkere, således at det nu bør stemme med det der er tilbage at finde den dag i dag.

Hvis du finder fejl og/eller mangler på kortet, så sig endelig til, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at få dette ajourført.