Planlægningen af besættelsen
Planlægningsarbejdet i forbindelse med invasionen af Danmark og
Norge begyndte i januar 1940. Operationen fik kodenavnet Weserübung,
med invasionen af Danmark kendt som Weserübung Süd (Weser er navnet på en tysk flod og resten kan oversættes med øvelse
syd).
1. marts 1940 underskrev Hitler "Weisung Für Fall Weserübung" -
Ordren om felttoget mod Norge og Danmark. Nu manglede han kun at fastsætte
en dato for planen. Torsdag d. 2. april blev det så besluttet at det skulle
sættes igang præcis én uge efter, nemlig d. 9 april.
Besættelsen
Som før nævnt gik tyskerne over grænsen til Danmark tirsdag d. 9 april 1940.
Herunder er en tidslinje på nogle af de vigtigste hændelser
for netop denne dag:
Informationerne
stammer fra flere websites, officielle dokumenter, aviser
og bøger omhandlende 2. verdenskrig.
04:00 |
Padborg: Tre
danske grænsegendarmer bliver skudt
på klods hold af tyske soldater, såkaldte Abwehr-agenter.
Tyskerne troede angiveligt at gendarmerne var i færd med
at sprænge jernbaneviadukten i byen for at forsinke den tyske
fremrykning. De tyske soldater var sendt over grænsen i løbet
af natten, og havde opholdt sig hos en tysksindet familie
i Padborg. |
04:15 |
Sæd, Rens, Padborg og Kruså: Tyske soldater krydser den
danske grænse.
Lillebælt: 3 kompagnier tyske soldater går land i Middelfart
for at sikre kontrollen med Lillebæltsbroen. De danske soldater
i stillingen ved Snoghøj opdager ikke landgangen. |
04:20 |
Tønder:Tyske soldater omringer kasernen i byen, men den danske
styrke undslipper og trækker sig nordpå.
København: Passagerskibet "Hansestadt Danzig" lægger
til kaj ved Langelinie i København. Tyske tropper går i
land og rykker frem mod Kastellet. |
04:35 |
Kværs: De danske soldater går i stilling og er snart
efter i kamp mod panservogne, fly og motoriserede enheder. |
04:45 |
Korsør: Tysker tropper går i land i Korsør. |
04:55 |
København: Tyske tropper stormer Kastellet i København. |
04:50 |
Lundtoftebjerg: Hårde kampe mellem danskere og tyske panservogne
og motorcykeltropper. Danskerne ødelægger to panservogne
og tre motorcykler. Kampen står på i en times tid, men da
danskerne er ved at være omringet trækker de sig tilbage
i retning mod Haderslev. |
05:10 |
Lillebælt: Søværnet melder om mange tyske, militære
fly med kurs nordover. |
05:15 |
Storstrøm: Næsten 100 tyske faldskærmsjægere
hopper ud over Masnedø og Storstrømsbroen. Verdens første
større angreb med faldskærmssoldater er i gang.
Esbjerg: Inspektionsskibet Beskytteren i Esbjerg og en artilleristilling
på land skyder længe mod tyske fly. De rammer et fly, som
styrter ned. |
05:20 |
Hokkerup: En gruppe danske soldater fra Søgård bliver
angrebet af 15 tyske panservogne. De lykkes danskerne at uskadeliggøre
tre panservogne og en 37 mm. kanon, inden gruppen bliver omringet og
overgiver sig selv. |
05:25 |
København: Psykisk terror over København. 28 bombefly
demonstrerer deres styrke.
Lillebælt: De tyske tropper har besat Lillebæltsbroen. |
05:30 |
København: Skudveksling mellem gardere på Amalienborg
og tyske soldater.
Abild: Kamp mellem danske og tyske soldater. To tyske panservogne bliver
nedkæmpet. Kampen varer længe nok til at de danske soldater
kan etablere et forsvarspunkt ved Sølsted lidt længere nordpå.
Modstanden er så kraftig, at tyskerne beder om flystøtte
fra Henschel Hs 126 jagerbombere. |
05:45 |
Værløse: Luftwaffe angriber Værløselejren,
hvor danske kampfly står på jorden. Et dansk rekognosceringsfly
kommer på vingerne, men bliver skudt ned kort efter. |
06:00 |
København: Regering og Konge opfordrer alle danske militærafdelinger
til at indstille kampen. Men beskeden når ikke frem til alle afdelinger.
Kolding og Vejle: De første tyske flyvemaskiner dukker op, kredser
over de store byer og smider det tyske OPROP ud, som fortæller
om besættelsen.
Tyske tropper marcherer over Lillebæltsbroen. Besætningen
på en dansk stilling affyrrer varselskyd, men tyskerne besvarer
ikke ilden. |
06:15 |
Aalborg: Tyske faldskærmsjægere springer ud over Ålborg.
Byens to lufthavne besættes. |
06:30 |
Sølsted: Danskerne ødelægger to tyske panservogne
og standser midlertidigt tyskernes fremrykning.
Bjergskov: Tyske kampvogne angriber en vejspærring og nedkæmper
hurtigt den danske modstand.
Søgårdlejren:De danske tropper i lejren trækker sig
tilbage i retning mod Kolding og Vejle |
06:35 |
Bredevad: Danske tropper stopper et angreb med en 20 mm. maskinkanon
og ødelægger tre panservogne. |
06:45 |
Åbenrå: Lundtoftebjerg-gruppen tager stilling i et vejkryds,
men tyskerne har lært af de tidligere kampe og sender nu kampvogne
i forreste række. Danskerne formår kun at skyde bælterne
af en tank, inden de trækker sig tilbage. |
07:00 |
Vejleaa-stillingen: Danske styrker fra Kolding og Fredericia begynder
at trække sig nordpå for at danne en sidste forsvarslinje. |
07:15 |
Åbenrå: Tyske tropper rykker ind i byen. |
07:30 |
Sølsted: De danske styrker bliver tvunget tilbage efter angreb
af Messerschmitt jagerfly. |
07:45 |
Syd for Vejle: To cyklende politibetjente stopper de styrker, der
trækker sig tilbage og overbringer dem budskabet om at den danske
hær overgiver sig. |
07:50 |
Haderslev: Tyske kampvogne angriber den danske stilling ved Slotsmøllen.
Det lykkes de danske soldater at skyde bælterne af et par tyske
kampvogne. |
07:55 |
Bredebro: Angreb på en dansk stilling. Efter en kortvarig kamp
på 10 minutter overgiver den danske styrke sig. |
08:00 |
Haderslev: Danske soldater beskyder tyske styrker på vej ind
i byen, men overgiver sig, da politimesteren fortæller dem om
regeringens beslutning om at opgive kampen. |
10:30 |
Vejle: De første tyske tropper kører ind i Vejle. Det
foregår fredeligt, men to tyske militærkøretøjer
kører galt på Dæmningen og i Nørregade. |
11:00 |
Esbjerg: En tysk minestryger ankommer sammen med 8 fiskerfartøjer
til havnen, samtidig ankommer et pansertog til
byen.
Kolding: Den tyske oberst Schartow ankommer til Kolding og kræver
straks indkvartering til sig selv, 200 soldater og general Kaupitsch
med stab. |
19:00 |
Vejle: Tyske tropper er strømmet til byen dagen igennem. Kl.
19 bliver 240 soldater sendt i kvarter i byens store haller og teatre.
Officererne bliver indkvarteret på hoteller. Den 11. april er
der 1000 tyske soldater i Vejle. |
Befrielsen
I løbet af krigen steg aktiviteten i den danske modstandsbevægelse
og London sendte hver dag kodede beskeder til grupperne i Danmark, i
form af hislner til forskellige navne. Disse hilsner betød
forskellige ting til de modstandsgrupperne. Fx kunne det betyde hvor der ville blive nedkastet våben mv..
Fredag d. 4 maj 1945 startede udsendelsen som sædvanligt kl 20:30
- Der cirkulerer flere versioner af udsendelsen fra netop
den aften. Jeg har valgt den version, jeg mener er rigtig og skrevet forløbet af denne ned.
[Indgangsmelodi]
Her er London - BBC sender til Danmark...
[Indgangsmelodi]
De hører
os i 19 meter baandet, paa to bølgelængder
i 31 meter baandet, i 41 meter baandet
og paa 1500 meter.
Sammenbruddet i Nordtyskland er komplet.
Englænderne rapporteres
ved den danske Grænse.
Kiel og Flensborg er erklæret for aabne Byer. Fangetallet er saa stort,
at det er umuligt at tælle endnu. Danmarks Frihedsraad har opfordret
til disciplin i de sidste timer inden Befrielsen. Admiral Dönitz har haft
samtaler i Danmark med tyske Myndigheder fra Norge og Danmark og har drøftet
den fremtidige Kurs i begge Lande. Øst- og vestallierede Styrker er
nu sammensvejset over en Strækning
paa 160 km, og næsten hele Tyskland er rendt over Ende. Sydpaa har
Tropper af den 7. amerikanske Armé passeret Brennerpasset
til Italien og har forenet sig med Feltmarskal Alexanders Styrker. Russiske
Frontberetninger beskriver ødelæggelserne og de kaotiske
Tilstande i Berlin. Allierede Korrespondenter beskriver den mindeværdige
Masseovergivelse i Nordtyskland
Vi begynder med Krigsnyhederne om Danmark,
derefter Frihedsraadets Proklamationer,
de udenlandske Nyheder i øvrigt,
en Skildring af Forholdene i Danmark,
og en Beretning om det tyske Sammenbrud i Nordtyskland.
Der foreligger endnu ikke nogen officiel
Meddelelse fra engelsk side om hvor langt
Montgomerys Styrker er naaet op i Jylland.
Dansk Pressetjeneste
i Stockholm havde Klokken tretten direkte
Kontakt med København
og paa dette Tidspunkt havde Montgomerys
arméer endnu ikke
passeret Grænsen. Det meddeles at de allierede Styrker tidligt
i morges startede deres fremrykning fra Slesvig
paa vej mod den
danske Grænse.
En Panserkolonne naaede i nat Byen Heide
paa den sønderjyske
Vestkyst 24 km syd for Tønder.
I de senest indløbne allierede Frontberetninger hedder det, at Situationen
er saa forvirret, at der ikke er nogen officiel Nyhed om, hvor langt de
britiske Tropper er naaet. Dansk Pressetjeneste meddeler videre i sit Telegram
klokken tretten: store Menneskemængder samler sig nær Grænsen,
alle Skoler er lukket, alle Møder og Arrangementer er udsat, og hele Befolkningen
venter utaalmodigt paa at give Montgomerys Ørkenrotter en hjertelig
Velkomst.
Der er i Danmark en tiltagende følelse af, at der forhandles mellem den
britiske Armé og Dönitz fra vest og at der vil blive afsluttet en
Aftale om overgivelse. Denne Formodning støttes af den Kendsgerning, at
Tyskerne har erklæret Kiel og Flensborg for aabne Byer. Det synes
ikke at være fornuftigt for Tyskerne frivilligt at opgive den temmelig
stærke Forsvarslinje ved Kiel og saa derefter at kæmpe i
Danmark.
Der er stor nervøsitet blandt de Tyske Tropper. Nogen steder ser det ud,
som om de er ved at forberede sig til Kamp. F.eks. har de bemandet Befæstningerne
i nærheden af Limfjordsbroen, men adskillige andre steder er Tyskerne øjensynligt
utaalmodige efter, at komme til at overgive sig.
Den svenske Presse har bragt forlydender om, at russiske Faldskærmstropper
skulle være landsat i Dyrehaven nord for København, og i dag gik
der Rygter i Danmark om, at russiske Tropper var gaaet i land paa Falster.
Alle disse rygter savner enhver Begrundelse.
I nat blev der kæmpet voldsomt i Københavns Gader, rundt om den
tyske Kaserne, de tyske Kaserner, og der hørtes endog Kanonskud. I Dyrehaven
og paa Pladsen foran Gentofte Raadhus havde tyske Tropper været
i indbyrdes regulær Kamp. |
Her er der en pause på godt 10 sek, fordi Johannes gentagne gange
har fået nogle puf i ryggen af hans kollega Flemming Barfoed. Trods dette fortsatte han,
for udsendelsen skulle gå glat.
Han får nu budskabet forklaret
af en kollega og herefter fortsætter
han således
(kl. 20:36):
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de
Tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland
og i Danmark har overgivet sig. Her er
London. Vi gentager: Montgomery har i
dette øjeblik
meddelt, at de tyske tropper i Holland,
Nordvesttyskland og Danmark har overgivet
sig.
|
(Herefter blev der fest i gaderne, og man brændte mørklægningsgardinerne
på gaden - nu gik man lysere tider i møde i mere end én
betydning! I radioen fortsatte udsendelsen.)
Her er der en pause på ca 12 sek og speakeren fortsætter:
Vi forsætter nu Udsendelsen med at oplæse
de to Proklamationer, som Danmarks Frihedsraad
udsendte i gaar, altsaa inden den
Meddelelse vi netop har givet:
Danmarks Frihedsraad har udstedt
følgende Proklamation til det danske Folk: Det er en selvfølge
at Befolkningen yder de Allierede
Tropper alt mulig hjælp. Vi advarer
mod sammenstimlen, som kan hindre
Troppernes bevægelser, ligesom vi
advarer mod alt for aabenlys fremfærd fra Modstandsbevægelsens
side før de nødvendige Arrestationer har fundet
sted.
I ikke befriede Omraader maa ingen
gaa til Handling før Ordre gives. Naar tysk Kapulation foreligger
vil Modstandsbevægelsens Styrker opretholde ro og orden indtil
de allierede Tropper naar frem.
I 5 lange
Aar har den danske Befolkning trods uhørte
Provokationer bevaret en værdig Holdning. Ogsaa i Befrielsenstime
vil Modstandsstyrkerne og den øvrige Befolkning vide at optræde
paa værdig
dansk vis.
I en anden Proklamation til samtlige
danske Modstandsstyrker udtaler Danmarks
Frihedsraad: Frihedskæmpere,
Danmarks Befrielse staar nu for døren. I løbet af Timer
eller Dage vil det blive afgjort
om de Tyske Tropper i Danmark erkender
nazismens endelige Nederlag og kapitulerer
eller vælger at gaa ind
i en sidste desperat og nytteløs Kamp. Den krig Danmark fører
med Tyskland er os paatvunget
ved nazisternes overfald paa vort
Land og overgreb mod vort Folk. Vi
danske optog Striden og vort Folk
har kæmpet godt, men vi har
aldrig ønsket unødigt
blodsudgydelse og
ønsker det heller ikke nu.
Vælger tyskerne Kampen, da
ved vi, vi er rede. Hver Mand vil
indtage sin plads og gøre
sin pligt, men kommer Fjenden til
fornuft og vælger Kapitulationen
er det lykkeligt, at vort folk spares
for yderligere blodsofre. Vi vil
da optage de Bevogtningsopgaver vi
er udset til og hindre alle represalier
over for de slagne.
Kun hvis Fjendens
Styrker svigter Kapitulationsbetingelserne
og sætter
sig til modværge maa der i selvforsvar
slaaes til. Vi paalægger alle Modstandsgrupper nøje
at følge deres
instrukser. Hvad enten det kommer
til Kamp eller Kapitulation, vil
Befrielseskampens sidste Timer kræve endnu større
Disciplin og Selvbeherskelse end
hidtil. Ingen Gruppe maa gaa til
Handling, før Ordren er
givet. Frihedskæmpere, Kammerater, vi stoler paa Jer.
[Johannes G. Sørensen fortsætter]
Tyskerne
kom altsaa til Fornuft og valgte Kapitulationen.
Det var en af de Muligheder, Danmarks
Frihedsraad havde forudset i den
Proklamation, som vi netop har hørt
og som blev forfattet i Gaar. Nu for
nogle faa Minutter siden erfarede vi
fra Montgomerys Hovedkvarter, at Fjenden
i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark
har kapituleret.
[De to nationalmelodier afspilles,
først "Kong Christian
stod ved højen mast" og derefter "Der er et yndigt land"]
Her er London... BBC's aftenudsendelse til Danmark...
Af hensyn til de Lyttere, som maaske ikke var med fra begyndelsen af Udsendelsen, gentager
vi den Nyhed vi netop har modtaget fra Montgomerys
hovedkvartér: Tyskerne i Holland,
i Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet
sig.
Vi fortsætter nu Udsendelserne, men naturligvis er de Nyheder vi
har til denne Udsendelse - de har været forberedt før vi modtog den
store Nyhed om at det nu endeligt er forbi i Danmark og vi maa derfor
bede lytterne undskylde hvis nogle af Nyhederne ikke er helt op til den
Situation vi staar overfor nu.
Det engelske Flag vejer i dag over Hamborg. Ved middagstid i gaar ledsagede
den tyske Kommandant fra Hamborgs Garnision, efter at have
overgivet Byen, uden at have afyrret et Skud, personligt Englænderne
ind i Hamborg.
I overensstemmelse med de Britiske instruktioner
var Gaderne tomme, Butikkerne var lukkede og der var var ingen Trafik. Borgmesteren
udtalte at halvdelen af Hamborgs Bygninger var blevet tilintet gjort. Mindre
end en tredjedel af Hamborg er endnu beboelig. Den assisterende Havnedirektør
udtalte at Dok Omraadet var beskadiget men at det kunne anvendes.
Før Overgivelsen havde de vestlige og østlige Hære naaet
kontakt paa en over 160 km bred Front fra Østersøen til
omraadet vest for Berlin. Der var kun en lille Lomme tilbage mellem de
Russiske og Amerikanske linjer i Omraadet øst for Magdeburg.
Og
her er en Beretning om en af de Begivenheder der var anledning til den
Kapitulation som tyskerne nu endelig har bekvemmet
sig til. BBC's korrespondent Warren Thomas skrev i en Beretning fra et
Sted i nærheden af Wismar ved Østersøen: Her har
jeg set de to store Hære mødes - den Engelske og den Russiske. Det
er en slags international Møde der finder sted. I Tropper fra
den 6. lufttransporterede armé der etablerede
Kontakten er kommet ud for at se russerne og russerne er kommet for at
møde os. Der bliver udvekslet en masse Haandtryk og taget
en mængde Fotografier.
Den Canadiske Korresondent Mato Haltens beskriver
hvordan Chefen for den 1. Amerikanske Armé General Hudges og Chefen
for den 5. Russiske Garde-armé General "Jedov" mødtes
ved Elbens mellemste løb. Russiske Officerer og menige stod og
ventede paa den anden side af en russisk Militærbro over Floden.
Englands, De Forenede Staters, og Sovjetunionens flag vejede side om
side over Broen. Oven over dem var et Banner med ordene: Længe leve det
ubrydelige Engelsk-Amerikansk-Russiske Venskab. General Hudges overrakte
den russiske Kommandant sin hærs Slagstandard og general "Jedov" gav ham
det Æresskjold hans hær har vundet ved Stalingrad.
Af alle Beretninger og Fotografier fra Berlin fremgaar det hvilken ødelæggelse
der er blevet anrettet af Britiske og Amerikanske Luftbombardementer
og af russernes Artilleri.
Foreløbeg har man ingen
paalidelig Efterretninger
om hvor Hitler og Goebbels er. Der forelægger ingen Meddelelser om at
deres Lig er blevet fundet.
Med hensyn til den Forfatning Berlin befinder
sig i beretter de to russiske Officerer til røde Stjerne: Denne
By, hvor alle de Djævelske Planer for Verdensherredømet blev undfanget
og udarbejdet ligger nu i Ruiner. Overalt er der Murbrokker, Bombekrater,
udbrændte Tanke, ødelagte Kanoner, Sporvogne
gennemhullede af Kugler, halvt ødelagte Skyttegrave, masser
af tomme Patronhylstre, friske Grave, Lig der
endnu ikke er blevet begravet, masser af hvide Flag, skarer af dystre
sulte Mennesker. De russiske Officerer fortsætter: I Friedrich
Strasse, hvor der rasede heftige Tankslag er det umuligt at gaa til
fods. I
Unter den Linden er det umuligt at komme frem, enten til fods eller
i Bil paa grund af Barikaderne. Tigergarden stod i Flammer og Træerne væltede
brændende om.
Der stod Røg op fra Rigsdagsbygningen
og Hitlers nye Rigskansleri brænder ogsaa. Ligeleges Görrings
Luftministerium, og der er stadige omfattende
Plyndringer. Tyskerne
bryder ind og røver alle mulige Forretninger og Magasiner og
private Hjem.
Russerne bringer med Flyvemaskiner Eksperter
til Byen, heriblandt Civilingenører
og Sanitetsingenører. De begyndte ar rydde
gaderne for Skrammel og har sat Tyskerne igang
med dette Arbejde. De
træffer forberedelse til at bringe tilførslerne af gas, vand
og elektricitet iorden igen.
Det myldrer stadig ind med tyske Fanger. Indtil
i morges var der kommet 125.000, og det var
altsaa i Berlin.
I syd er den 7. Amerikanske Armé naaet frem til den 5.
allierede Armé paa Italiensk Jord. Det følger efter et af
de hurtigste Fremstød under hele Felttoget
der har ført den 7. armees tropper gennem Brennerpasset trods
vanskelige Forhold med Vejene spærrede af Sne
og Ismasser. Bagved
disse Styrker er Innsbruck blevet erobret.
Den. 3. Amerikanske Arme har vundet Terræn
i Tyskland, Østrig og
Tjekkoslovakiet. I Østrig staar den kun 15 km fra Bertechesgarden. I Østrig
staar Styrkerne kun 8 km fra Linz og rykker frem for at møde de
russiske Tropper vest for Wien.
Her er London... Vi gentager: fra Feltmarskal Montgommerys Hovedkvarter er
det for nogle faa minutter siden blevet meddelt at Tyskerne
i Holland, i Nordtyskland, Nordvesttyskland
og Danmark har kapituleret.
I denne Glædestime for Danmark foregaar Tanker til vore Brødrefolk
i nord - Nordmændene. Det er med sorg vi hører at Norge
ikke blev omtalt mellem de øvrige Lande, men med den øjeblikkelige
militære Udvikling som i øjeblikket finder sted kan det
under ingen omstændigheder vare længe, før
ogsaa Norge bliver befriet og det Tyske Herredømme overalt bliver
brudt, og brudt for evigt.
Og saa har vi fra Danmark en Beretning om hvordan de sidste Timer
før Tyskernes kapitulation førløb. En Beretning
som blev afsendt fra Danmark i nat. Den fortalte hvordan Danskerne
med taalmodighed og ro, afventede den videre Udvikling. Den Udvikling der
nu er kulmineret i den Tyske Kapitulation i Danmark.
I de Byer hvor man havde været nogle Døgn forud, var Forholdene
igen ved at vende tilbage til det normale, men Gestapo og Hipo fortsatte
med deres Arrestationer endnu paa dette Tidspunkt.
Udviklingen
i Horsens karakteriserer i en Nøddeskal den Situation der var
opstaaet. Tirsdag Aften henvendte en Gestapo-patrulje sig til Borgmester
Juliusen og erklærede at man ikke ønskede at se Dansk Politi i
Gaderne.
Paa Tyskernes Spørgsmaal om, hvem der havde Ansvaret for det udsendte
"Oprob", svarede Borgmesteren at det var omfattet af ham, men at
Tilføjelsen som var underskrevet "Frihedsraadet Lokalkimité" var
sket uden at han vidste det. Tirsdag Aften blev der saa indført Udgangsforbud,
det skete paa vagtværns foranledning fra kl 22 til kl 5. Det
gjalt kun den Nat og var saa vidt kun en henstilling til Borgerne for
at undgaa Demonstrationer. Der skete da heller ingen Episoder
i Nattens løb, men en dansk Politipatrulje
paa 4 Mand blev anholdt af Gestapo, men senere
frigivet.
Det forlyder at den tyske Kommandant i Horsens blev fjernet paa grund
af det usædvanlige Skridt han havde taget.
I Slagelse meddelte den øverste tyske Myndighed, en Læge ved navn "Kerwing"
under en Forhandling med Borgmesteren at Tropperne
hurtigst muligt ville blive ført bort og at de tyske Soldater der
blev tilbage fra onsdag ville være udstyret med rødekors Armbind. Borgmesteren
fremsadte en Anmodning om afmontering af et Minefelt uden om Kasernen og
det skete.
1100 flygninge der var installeret paa Teknisk Skole blev overført
til Kasernen.
I Esbjerg blev en ung Pige, som var ansat i Organisation Todt i onsdags antastet
men undslap. Tyskerne meddelte Kommunaldirektøren at hvis noget
lignende gentog sig ville der blive indført Spærretid.
Paa flere Københavnske Kaserne var der Myteriforsøg. Paa
Ingenørkasernen i Ryvangen kom det til Sammenstød mellem Værnemagtsfolk
og Polititropper. Vejene og Broerne omkring Bygningen blev besat, alle
trafikanter og Køretøjer blev standset og undersøgt. Ogsaa
paa Artillerivejens Kaserne var der Uroligheder.
Forleden genlød Nabogaderne af Maskinpistolssalver og Revolverskud
i over en Time. Ogsaa andre steder i København har der været Skyderi.
Hipo Folkene som nu er i Civiltøj eller grønne SS Uniformer fortsatte
deres Razziaer, og i den forbindelse er der sikkert grund til at sige at
selvom Tyskerne nu har kapituleret er Hipo folkene stadig en fare for
Danskerne.
I Viborg var det tyske Militær ved at forsvinde i stilhed.
Fra
Helsingør rejste mindre Styrker afsted. I Holbæk blev
Tropperne ombyttet med Flygtninge og saarede
Soldater. Paa Fyn mentes det at der var mellem 5 og 6000 Værnemagtssoldater
tilbage. I Odense 1500 Mand mod tidligere 7000. Fra Svendborg var halvdelen
af Garnisionen afrejst og i Middelfart var der kun 400 tilbage af den
oprindelige styrke paa 1500.
Dansk Pressetjenesteses udsendte Medarbejder foretog en Rejse gennem
Sønderjylland. Han fortalte om Mytteri i Haderslev og hvordan
de Folk der gjorde oprør blev sat ind i Byens Arrest. Paa et
nyt Marinefartøj i Aabenraa Havn blev der i mandags hejst et hvidt Flag. Kaptajnen
inviterede hele Besætningen paa 40 Mand til Vin og Kransekage. Han
havde i den engelske Radio hørt at der nu fra
tysk side var blevet tilbudt Overgivelse og derfor havde han besluttet
sig til at indstille Kampen. Senere maatte han hejse det hvide Flag
ned igen.
Korrespondenten fortæller ogsaa at Barbererne i Sønderjylland har
stor søgning. Soldaterne i Sønderjylland ville
være velsognierede naar de kom Hjem og de var meget ivrige efter
at fortælle Danskerne at det eneste de ønskede var at
faa lov til at stikke af. Ved Krusaa var der lavet en primitiv,
men alligevel solid Spærring af Granstolper og en gammel
Jernbanevogn. Gestapo var paa det tidspunkt stadig i aktivitet.
Der
gik en stadig Strøm af Køretøjer og Soldater mod
nord af de Sønderjyske Landeveje. Alle slags Køretøjer fra store
Lastvogne til smaa Jumper rullede op gennem Jylland. Stort antal
Stormbaade var blevet transporteret nord paa. Landevejene
var oversvømmede af pjaltede, trætte og sløve Soldater til
fods eller paa Cykel mod nord. De virkede stærkt deprimerede. Private
Biler blev hyppigt holdt op af Soldater som
tvang Chaufføren til at køre for sig.
Dansk Pressetjenesteses Korrespondent oplevede det samme. Et Medlem
af Værnemagten standsede hans Bil og forlangte at blive kørt
nord paa. Da det blev nægtet trak han sin Revolver og brølede:
"KØRER JEG MED ELLER KØRER JEG IKKE MED?". Han
forsøgte at kravle op paa bilens tag, men det
lykkedes at faa ham væltet af.
Under denne Beskrivelse fortælles der at Soldaterne er blevet set i
Flokke og enkeltvis paa landevejene men det er en stor sjældenhed at
man saa dem gaa i takt. Opløsningen var begyndt, den opløsning
som nu er endt med den store nyhed for Danmarks vedkommende.
Under Oplæsningen har vi modtaget det endelige Budskab fra Hovedkvarteret
paa de Allieredes Overkommando, det lyder saaledes: Alle
tyske Styrker i Nordvesttyskland, Holland og Danmark har overgivet
sig til Feltmarskal Montgommery. Overgivelsen træder i kraft klokken
8 i Morgen tidlig dansk tid. Overgivelsen omfatter Helgoland og de
Frisiske Øer men ikke Norge. De eneste tyske Styrker som saaledes stadig
er i Kamp er de der befinder sig i Tjekkoslovakiet og i Norge.
Det var Meddelelsen fra Hovedkvarteret
paa de Allieredes Overkommando.
Inden vi nu slutter denne Udsendelse, har vi
som sædvanligt ogsaa
paa denne Aften en Særmelding. Den lyder: Hilsen til Kennedy,
Oliver, Mouritz, Rikke, Sebastian, Peggie, Lari, Elgin, Gertrude, Dunkun,
Dagmar, Arnold, Bruce, Fattima, Sally, Tristan,
Pan, Samuel, Elly, Dora, Signe, Edmund og Axel. Vi gentager: Hilsen
til Kennedy, Oliver, Mouritz, Rikke, Sebastian, Peggie, Lari, Elgin,
Gertrude, Dunkun, Dagmar, Arnold, Bruce, Fattima,
Sally, Tristan, Pan, Samuel, Elly, Dora, Signe,
Edmund og Aksel. Det var en særmelding.
Vi gentager...
De allieredes øverste Hovedkvarter meddeler: Alle
de tyske Styrker i Nordvesttyskland, Holland
og Danmark har overgivet sig til Feltmarskal
Montgommery. Overgivelsen bliver effektiv
Klokken 8 engelsk sommertid i Morgen. Klokken
8 Engelsk sommertid, altsaa det samme som dansk
Tid. Overgivelsen dækker ogsaa Helgoland
og de Frisiske øer,
men som sagt før ikke Norge. De eneste tyske
Styrker som stadig befinder sig i Kamp, er
de styrker der nu staar i Tjekkoslovakiet
og i Norge.
Maa jeg have lov til at slutte med at denne Aften, den største
Aften for jer hjemme, ogsaa har været den største Aften for os herude. Vi
tænker paa jer hjemme og vi glæder os til snart at ses
igen. Denne Hilsen maa jeg nok have lov til at omfatte alle danske
uden for Danmark, og saa slutter vi med Nationalsangen.
[Her spilles nationalsangen - "Kong Christian stod ved højen mast"]
|
Du kan høre udsendelsen i sin fulde længde her eller
en kortere/modificeret udgave på YouTube her.
Danmark atter frit.
Officielt var det først lørdag d. 5. maj kl 08:00 at Danmark var frit.
Alt i alt var det 5 sorte år for Danmark og mange måtte ofre det mest værdifulde de
havde - nemlig livet. Vi kan takke de mange, der ofrede
livet for det de troede på, så vi i dag, kan have det
som vi har det.
Det er dog sørgeligt at tænke på, at der er
nogle, som ikke er blevet klogere og konflikter derfor stadig
"løses" med krig og ødelæggelse!
|