AtlantikWall.dk

 HjemHjem    NyhederNyheder    2. verdenskrig2. verdenskrig    AtlantikWallAtlantikWall    RegelbauRegelbau    Bunker galleriGalleri    Video/TVVideo    LinksLinks    GæstebogGæstebog    OrdlisteOrdliste    Om sitetOm    Facebook

Regelbau-information
Antal modeller i alt: 493
Med tegning: 48
Med originaltegning: 152
Sidst opdateret: 605

Annonce - støt sitet!

Kvik-links
Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Annonce - støt sitet!

Søg på AtlantikWall.dk

Annonce - støt sitet!
 
© AtlantikWall.dk

eniig fiber
AmazingCounters.com

5 sorte år - Besættelsen af Danmark d. 9 april 1940 og befrielsen d. 4. maj 1945

Generelt om 2. verdenskrig Generelt   5 sorte år - Besættelsen og befrielsen 5 sorte år

Planlægningen af besættelsen

Planlægningsarbejdet i forbindelse med invasionen af Danmark og Norge begyndte i januar 1940. Operationen fik kodenavnet Weserübung, med invasionen af Danmark kendt som Weserübung Süd (Weser er navnet på en tysk flod og resten kan oversættes med øvelse syd).

1. marts 1940 underskrev Hitler "Weisung Für Fall Weserübung" - Ordren om felttoget mod Norge og Danmark. Nu manglede han kun at fastsætte en dato for planen. Torsdag d. 2. april blev det så besluttet at det skulle sættes igang præcis én uge efter, nemlig d. 9 april.

Besættelsen

Som før nævnt gik tyskerne over grænsen til Danmark tirsdag d. 9 april 1940. Herunder er en tidslinje på nogle af de vigtigste hændelser for netop denne dag:
Informationerne stammer fra flere websites, officielle dokumenter, aviser og bøger omhandlende 2. verdenskrig.

04:00 Padborg: Tre danske grænsegendarmer bliver skudt på klods hold af tyske soldater, såkaldte Abwehr-agenter. Tyskerne troede angiveligt at gendarmerne var i færd med at sprænge jernbaneviadukten i byen for at forsinke den tyske fremrykning. De tyske soldater var sendt over grænsen i løbet af natten, og havde opholdt sig hos en tysksindet familie i Padborg.
04:15 Sæd, Rens, Padborg og Kruså: Tyske soldater krydser den danske grænse.
Lillebælt: 3 kompagnier tyske soldater går land i Middelfart for at sikre kontrollen med Lillebæltsbroen. De danske soldater i stillingen ved Snoghøj opdager ikke landgangen.
04:20 Tønder:Tyske soldater omringer kasernen i byen, men den danske styrke undslipper og trækker sig nordpå.
København: Passagerskibet "Hansestadt Danzig" lægger til kaj ved Langelinie i København. Tyske tropper går i land og rykker frem mod Kastellet.
04:35 Kværs: De danske soldater går i stilling og er snart efter i kamp mod panservogne, fly og motoriserede enheder.
04:45 Korsør: Tysker tropper går i land i Korsør.
04:55 København: Tyske tropper stormer Kastellet i København.
04:50 Lundtoftebjerg: Hårde kampe mellem danskere og tyske panservogne og motorcykeltropper. Danskerne ødelægger to panservogne og tre motorcykler. Kampen står på i en times tid, men da danskerne er ved at være omringet trækker de sig tilbage i retning mod Haderslev.
05:10 Lillebælt: Søværnet melder om mange tyske, militære fly med kurs nordover.
05:15 Storstrøm: Næsten 100 tyske faldskærmsjægere hopper ud over Masnedø og Storstrømsbroen. Verdens første større angreb med faldskærmssoldater er i gang.
Esbjerg: Inspektionsskibet Beskytteren i Esbjerg og en artilleristilling på land skyder længe mod tyske fly. De rammer et fly, som styrter ned.
05:20 Hokkerup: En gruppe danske soldater fra Søgård bliver angrebet af 15 tyske panservogne. De lykkes danskerne at uskadeliggøre tre panservogne og en 37 mm. kanon, inden gruppen bliver omringet og overgiver sig selv.
05:25 København: Psykisk terror over København. 28 bombefly demonstrerer deres styrke.
Lillebælt: De tyske tropper har besat Lillebæltsbroen.
05:30 København: Skudveksling mellem gardere på Amalienborg og tyske soldater.
Abild: Kamp mellem danske og tyske soldater. To tyske panservogne bliver nedkæmpet. Kampen varer længe nok til at de danske soldater kan etablere et forsvarspunkt ved Sølsted lidt længere nordpå. Modstanden er så kraftig, at tyskerne beder om flystøtte fra Henschel Hs 126 jagerbombere.
05:45 Værløse: Luftwaffe angriber Værløselejren, hvor danske kampfly står på jorden. Et dansk rekognosceringsfly kommer på vingerne, men bliver skudt ned kort efter.
06:00 København: Regering og Konge opfordrer alle danske militærafdelinger til at indstille kampen. Men beskeden når ikke frem til alle afdelinger.
Kolding og Vejle: De første tyske flyvemaskiner dukker op, kredser over de store byer og smider det tyske OPROP ud, som fortæller om besættelsen.
Tyske tropper marcherer over Lillebæltsbroen. Besætningen på en dansk stilling affyrrer varselskyd, men tyskerne besvarer ikke ilden.
06:15 Aalborg: Tyske faldskærmsjægere springer ud over Ålborg. Byens to lufthavne besættes.
06:30 Sølsted: Danskerne ødelægger to tyske panservogne og standser midlertidigt tyskernes fremrykning.
Bjergskov: Tyske kampvogne angriber en vejspærring og nedkæmper hurtigt den danske modstand.
Søgårdlejren:De danske tropper i lejren trækker sig tilbage i retning mod Kolding og Vejle
06:35 Bredevad: Danske tropper stopper et angreb med en 20 mm. maskinkanon og ødelægger tre panservogne.
06:45 Åbenrå: Lundtoftebjerg-gruppen tager stilling i et vejkryds, men tyskerne har lært af de tidligere kampe og sender nu kampvogne i forreste række. Danskerne formår kun at skyde bælterne af en tank, inden de trækker sig tilbage.
07:00 Vejleaa-stillingen: Danske styrker fra Kolding og Fredericia begynder at trække sig nordpå for at danne en sidste forsvarslinje.
07:15 Åbenrå: Tyske tropper rykker ind i byen.
07:30 Sølsted: De danske styrker bliver tvunget tilbage efter angreb af Messerschmitt jagerfly.
07:45 Syd for Vejle: To cyklende politibetjente stopper de styrker, der trækker sig tilbage og overbringer dem budskabet om at den danske hær overgiver sig.
07:50 Haderslev: Tyske kampvogne angriber den danske stilling ved Slotsmøllen. Det lykkes de danske soldater at skyde bælterne af et par tyske kampvogne.
07:55 Bredebro: Angreb på en dansk stilling. Efter en kortvarig kamp på 10 minutter overgiver den danske styrke sig.
08:00 Haderslev: Danske soldater beskyder tyske styrker på vej ind i byen, men overgiver sig, da politimesteren fortæller dem om regeringens beslutning om at opgive kampen.
10:30 Vejle: De første tyske tropper kører ind i Vejle. Det foregår fredeligt, men to tyske militærkøretøjer kører galt på Dæmningen og i Nørregade.
11:00 Esbjerg: En tysk minestryger ankommer sammen med 8 fiskerfartøjer til havnen, samtidig ankommer et pansertog til byen.
Kolding: Den tyske oberst Schartow ankommer til Kolding og kræver straks indkvartering til sig selv, 200 soldater og general Kaupitsch med stab.
19:00 Vejle: Tyske tropper er strømmet til byen dagen igennem. Kl. 19 bliver 240 soldater sendt i kvarter i byens store haller og teatre. Officererne bliver indkvarteret på hoteller. Den 11. april er der 1000 tyske soldater i Vejle.

Befrielsen

I løbet af krigen steg aktiviteten i den danske modstandsbevægelse og London sendte hver dag kodede beskeder til Danmark i form af hislner til forskellige navne. Disse hilsner betød forskellige ting til de forskellige grupper.

Fredag d. 4 maj 1945 startede udsendelsen som sædvanligt kl 20:30 - Der cirkulerer flere versioner af udsendelsen fra netop den aften. Jeg har valgt den version jeg mener er rigtig.
Her er hvad speakeren Johannes G. Sørensen sagde:

[Indgangsmelodi]

Her er London - BBC sender til Danmark...

[Indgangsmelodi]

De hører os i 19 meter baandet, paa to bølgelængder i 31 meter baandet, i 41 meter baandet og paa 1500 meter.

Sammenbruddet i Nordtyskland er komplet. Englænderne rapporteres ved den danske Grænse. Kiel og Flensborg er erklæret for aabne Byer. Fangetallet er saa stort, at det er umuligt at tælle endnu. Danmarks Frihedsraad har opfordret til disciplin i de sidste timer inden Befrielsen. Admiral Dönitz har haft samtaler i Danmark med tyske Myndigheder fra Norge og Danmark og har drøftet den fremtidige Kurs i begge Lande. Øst- og vestallierede Styrker er nu sammensvejset over en Strækning paa 160 km, og næsten hele Tyskland er rendt over Ende. Sydpaa har Tropper af den 7. amerikanske Armé passeret Brennerpasset til Italien og har forenet sig med Feltmarskal Alexanders Styrker. Russiske Frontberetninger beskriver ødelæggelserne og de kaotiske Tilstande i Berlin. Allierede Korrespondenter beskriver den mindeværdige Masseovergivelse i Nordtyskland
Danmark atter frit

Vi begynder med Krigsnyhederne om Danmark, derefter Frihedsraadets Proklamationer, de udenlandske Nyheder i øvrigt, en Skildring af Forholdene i Danmark, og en Beretning om det tyske Sammenbrud i Nordtyskland.

Der foreligger endnu ikke nogen officiel Meddelelse fra engelsk side om hvor langt Montgomerys Styrker er naaet op i Jylland.

Dansk Pressetjeneste i Stockholm havde Klokken tretten direkte Kontakt med København og paa dette Tidspunkt havde Montgomerys arméer endnu ikke passeret Grænsen. Det meddeles at de allierede Styrker tidligt i morges startede deres fremrykning fra Slesvig paa vej mod den danske Grænse. En Panserkolonne naaede i nat Byen Heide paa den sønderjyske Vestkyst 24 km syd for Tønder.

I de senest indløbne allierede Frontberetninger hedder det, at Situationen er saa forvirret, at der ikke er nogen officiel Nyhed om, hvor langt de britiske Tropper er naaet. Dansk Pressetjeneste meddeler videre i sit Telegram klokken tretten: store Menneskemængder samler sig nær Grænsen, alle Skoler er lukket, alle Møder og Arrangementer er udsat, og hele Befolkningen venter utaalmodigt paa at give Montgomerys Ørkenrotter en hjertelig Velkomst.

Der er i Danmark en tiltagende følelse af, at der forhandles mellem den britiske Armé og Dönitz fra vest og at der vil blive afsluttet en Aftale om overgivelse. Denne Formodning støttes af den Kendsgerning, at Tyskerne har erklæret Kiel og Flensborg for aabne Byer. Det synes ikke at være fornuftigt for Tyskerne frivilligt at opgive den temmelig stærke Forsvarslinje ved Kiel og saa derefter at kæmpe i Danmark.

Der er stor nervøsitet blandt de Tyske Tropper. Nogen steder ser det ud, som om de er ved at forberede sig til Kamp. F.eks. har de bemandet Befæstningerne i nærheden af Limfjordsbroen, men adskillige andre steder er Tyskerne øjensynligt utaalmodige efter at komme til at overgive sig.

Den svenske Presse har bragt forlydender om, at russiske Faldskærmstropper skulle være landsat i Dyrehaven nord for København, og i dag gik der Rygter i Danmark om, at russiske Tropper var gaaet i land paa Falster. Alle disse rygter savner enhver Begrundelse.

I nat blev der kæmpet voldsomt i Københavns Gader, rundt om den tyske Kaserne, de tyske Kaserner, og der hørtes endog Kanonskud. I Dyrehaven og paa Pladsen foran Gentofte Raadhus havde tyske Tropper været i indbyrdes regulær Kamp.

Her er der en pause på godt 10 sek, hvor Johannes gentagne gange får nogle puf i ryggen af hans kollega Flemming Barfoed. Trods dette fortsætter han, for udsendelsen skal gå glat. Han får budskabet forklaret af en kollega og herefter fortsætter han således (kl. 20:36):

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de Tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.

(Herefter blev der fest i gaderne, og man brændte mørklægningsgardinerne på gaden - nu gik man lysere tider i møde i mere end én betydning! I radioen fortsatte udsendelsen.)
Her er der en pause på ca 12 sek og speakeren fortsætter:

Vi forsætter nu Udsendelsen med at oplæse de to Proklamationer, som Danmarks Frihedsraad udsendte i gaar, altsaa inden den Meddelelse vi netop har givet:

Danmarks Frihedsraad har udstedt følgende Proklamation til det danske Folk: Det er en selvfølge at Befolkningen yder de Allierede Tropper alt mulig hjælp. Vi advarer mod sammenstimlen, som kan hindre Troppernes bevægelser, ligesom vi advarer mod alt for aabenlys fremfærd fra Modstandsbevægelsens side før de nødvendige Arrestationer har fundet sted.

I ikke befriede Omraader maa ingen gaa til Handling før Ordre gives. Naar tysk Kapulation foreligger vil Modstandsbevægelsens Styrker opretholde ro og orden indtil de allierede Tropper naar frem.
I 5 lange Aar har den danske Befolkning trods uhørte Provokationer bevaret en værdig Holdning. Ogsaa i Befrielsenstime vil Modstandsstyrkerne og den øvrige Befolkning vide at optræde paa værdig dansk vis.

I en anden Proklamation til samtlige danske Modstandsstyrker udtaler Danmarks Frihedsraad: Frihedskæmpere, Danmarks Befrielse staar nu for døren. I løbet af Timer eller Dage vil det blive afgjort om de Tyske Tropper i Danmark erkender nazismens endelige Nederlag og kapitulerer eller vælger at gaa ind i en sidste desperat og nytteløs Kamp. Den krig Danmark fører med Tyskland er os paatvunget ved nazisternes overfald paa vort Land og overgreb mod vort Folk. Vi danske optog Striden og vort Folk har kæmpet godt, men vi har aldrig ønsket unødigt blodsudgydelse og ønsker det heller ikke nu.

Johannes G. Sørensen
Vælger tyskerne Kampen, da ved vi, vi er rede. Hver Mand vil indtage sin plads og gøre sin pligt, men kommer Fjenden til fornuft og vælger Kapitulationen er det lykkeligt, at vort folk spares for yderligere blodsofre. Vi vil da optage de Bevogtningsopgaver vi er udset til og hindre alle represalier over for de slagne.
Kun hvis Fjendens Styrker svigter Kapitulationsbetingelserne og sætter sig til modværge maa der i selvforsvar slaaes til. Vi paalægger alle Modstandsgrupper nøje at følge deres instrukser. Hvad enten det kommer til Kamp eller Kapitulation, vil Befrielseskampens sidste Timer kræve endnu større Disciplin og Selvbeherskelse end hidtil. Ingen Gruppe maa gaa til Handling, før Ordren er givet. Frihedskæmpere, Kammerater, vi stoler paa Jer.

[Johannes G. Sørensen fortsætter]


Tyskerne kom altsaa til Fornuft og valgte Kapitulationen. Det var en af de Muligheder, Danmarks Frihedsraad havde forudset i den Proklamation, som vi netop har hørt og som blev forfattet i Gaar. Nu for nogle faa Minutter siden erfarede vi fra Montgomerys Hovedkvarter, at Fjenden i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har kapituleret.

[De to nationalmelodier afspilles, først "Kong Christian stod ved højen mast" og derefter "Der er et yndigt land"]

Her er London... BBC's aftenudsendelse til Danmark...

Af hensyn til de Lyttere, som maaske ikke var med fra begyndelsen af Udsendelsen, gentager vi den Nyhed vi netop har modtaget fra Montgomerys hovedkvartér: Tyskerne i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Vi fortsætter nu Udsendelserne, men naturligvis er de Nyheder vi har til denne Udsendelse - de har været forberedt før vi modtog den store Nyhed om at det nu endeligt er forbi i Danmark og vi maa derfor bede lytterne undskylde hvis nogle af Nyhederne ikke er helt op til den Situation vi staar overfor nu.

Det engelske Flag vejer i dag over Hamborg. Ved middagstid i gaar ledsagede den tyske Kommandant fra Hamborgs Garnision, efter at have overgivet Byen, uden af have afyrret et Skud, personligt Englænderne ind i Hamborg.
I overensstemmelse med de Britiske instruktioner var Gaderne tomme, Butikkerne var lukkede og der var var ingen Trafik. Borgmesteren udtalte at halvdelen af Hamborgs Bygninger var blevet tilintet gjort. Mindre end en tredjedel af Hamborg er endnu beboelig. Den assisterende Havnedirektør udtalte at Dok Omraadet var beskadiget men at det kunne anvendes.

Før Overgivelsen havde de vestlige og østlige Hære naaet kontakt paa en over 160 km bred Front fra Østersøen til omraadet vest for Berlin. Der var kun en lille Lomme tilbage mellem de Russiske og Amerikanske linjer i Omraadet øst for Magdeburg.

Og her er en Beretning om en af de Begivenheder der var anledning til den Kapitulation som tyskerne nu endelig har bekvemmet sig til. BBC's korrespondent Warren Thomas skrev i en Beretning fra et Sted i nærheden af Wismar ved Østersøen: Her har jeg se de to store Hære mødes - den Engelske og den Russiske. Det er en slags international Møde der finder sted. I Tropper fra den 6. lufttransporterede armé der etablerede Kontakten er kommet ud for at se russerne og russerne er kommet for at møde os. Der bliver udvekslet en masse Haandtryk og taget en mængde Fotografier.

Den Canadiske Korresondent Mato Haltens beskriver hvordan Chefen for den 1. Amerikanske Armé General Hudges og Chefen for den 5. Russiske Garde-armé General "Jedov" mødtes ved Elbens mellemste løb. Russiske Officerer og menige stod og ventede paa den anden side af en russisk Militærbro over Floden. Englands, De Forenede Staters, og Sovjetunionens flag vejede side om side over Broen. Oven over dem var et Banner med ordene: Længeleve det ubrydelige Engelsk-Amerikansk-Russiske Venskab. General Hudges overrakte den russiske Kommandant sin hærs Slagstandard og general "Jedov" gav ham det Æresskjold hans hær har vundet ved Stalingrad.

Af alle Beretninger og Fotografier fra Berlin fremgaar det hvilken ødelæggelse der er blevet anrettet af Britiske og Amerikanske Luftbombardementer og af russernes Artilleri.
Foreløbeg har man ingen paalidelig Efterretninger om hvor Hitler og Goebbels er. Der forelægger ingen Meddelelser om at deres Lig er blevet fundet.
Med hensyn til den Forfatning Berlin befinder sig i beretter de to russiske Officerer til røde Stjerne: Denne By, hvor alle de Djævelske Planer for Verdensherredømet blev undfanget og udarbejdet ligger nu i Ruiner. Overalt er der Murbrokker, Bombekrater, udbrændte Tanke, ødelagte Kanoner, Sporvogne gennemhullede af Kugler, halvt ødelagte Skyttegrave, masser af tomme Patronhylstre, friske Grave, Lig der endnu ikke er blevet begravet, masser af hvide Flag, skarer af dystre sulte Mennesker. De russiske Officerer fortsætter: I Friedrich Strasse, hvor der rasede heftige Tankslag er det umuligt at gaa til fods. I Unter den Linden er det umuligt at komme frem, enten til fods eller i Bil paa grund af Barikaderne. Tigergarden stod i Flammer og Træerne væltede brændende om.
Der stod Røg op fra Rigsdagsbygningen og Hitlers nye Rigskansleri brænder ogsaa. Ligeleges Görrings Luftministerium, og der er stadige omfattende Plyndringer. Tyskerne bryder ind og røver alle mulige Forretninger og Magasiner og private Hjem.

Russerne bringer med Flyvemaskiner Eksperter til Byen, heriblandt Civilingenører og Sanitetsingenører. De begyndte ar rydde gaderne for Skrammel og har sat Tyskerne igang med dette Arbejde. De træffer forberedelse til at bringe tilførslerne af gas, vand og elektricitet iorden igen.

Det myldrer stadig ind med tyske Fanger. Indtil i morges var der kommet 125.000, og det var altsaa i Berlin.

I syd er den 7. Amerikanske Armé naaet frem til den 5. allierede Armé paa Italiensk Jord. Det følger efter et af de hurtigste Fremstød under hele Felttoget der har ført den 7. armees tropper gennem Brennerpasset trods vanskelige Forhold med Vejene spærrede af Sne og Ismasser. Bagved disse Styrker er Innsbruck blevet erobret.

Den. 3. Amerikanske Arme har vundet Terræn i Tyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet. I Østrig staar den kun 15 km fra Bertechesgarden. I Østrig staar Styrkerne kun 8 km fra Linz og rykker frem for at møde de russiske Tropper vest for Wien.

Her er London... Vi gentager: fra Feltmarskal Montgommerys Hovedkvarter er det for nogle faa minutter siden blevet meddelt at Tyskerne i Holland, i Nordtyskland, Nordvesttyskland og Danmark har kapituleret.
I denne Glædestime for Danmark foregaar Tanker til vore Brødrefolk i nord - Nordmændene. Det er med sorg vi hører at Norge ikke blev omtalt mellem de øvrige Lande, men med den øjeblikkelige militære Udvikling som i øjeblikket finder sted kan det under ingen omstændigheder vare længe, før ogsaa Norge bliver befriet og det Tyske Herredømme overalt bliver brudt, og brudt for evigt.

Og saa har vi fra Danmark en Beretning om hvordan de sidste Timer før Tyskernes kapitulation førløb. En Beretning som blev afsendt fra Danmark i nat. Den fortalte hvordan Danskerne med taalmodighed og ro, afventede den videre Udvikling. Den Udvikling der nu er kulmineret i den Tyske Kapitulation i Danmark.

I de Byer hvor man havde været nogle Døgn forud, var Forholdene igen ved at vende tilbage til det normale, men Gestapo og Hipo fortsatte med deres Arrestationer endnu paa dette Tidspunkt.

Udviklingen i Horsens karakteriserer i en Nøddeskal den Situation der var opstaaet. Tirsdag Aften henvendte en Gestapo-patrulje sig til Borgmester Juliusen og erklærede at man ikke ønskede at se Dansk Politi i Gaderne.
Paa Tyskernes Spørgsmaal om, hvem der havde Ansvaret for det udsendte "Oprob", svarede Borgmesteren at det var omfattet af ham, men at Tilføjelsen som var underskrevet "Frihedsraadet Lokalkimité" var sket uden at han vidste det. Tirsdag Aften blev der saa indført Udgangsforbud, det skete paa vagtværns foranledning fra kl 22 til kl 5. Det gjalt kun den Nat og var saa vidt kun en henstilling til Borgerne for at undgaa Demonstrationer. Der skete da heller ingen Episoder i Nattens løb, men en dansk Politipatrulje paa 4 Mand blev anholdt af Gestapo, men senere frigivet.
Det forlyder at den tyske Kommandant i Horsens blev fjernet paa grund af det usædvanlige Skridt han havde taget.

I Slagelse meddelte den øverste tyske Myndighed, en Læge ved navn "Kerwing" under en Forhandling med Borgmesteren at Tropperne hurtigst muligt ville blive ført bort og at de tyske Soldater der blev tilbage fra onsdag ville være udstyret med rødekors Armbind. Borgmesteren fremsadte en Anmodning om afmontering af et Minefelt uden om Kasernen og det skete.

1100 flygninge der var installeret paa Teknisk Skole blev overført til Kasernen.

I Esbjerg blev en ung Pige, som var ansat i Organisation Todt i onsdags antastet men undslap. Tyskerne meddelte Kommunaldirektøren at hvis noget lignende gentog sig ville der blive indført Spærretid.

Paa flere Københavnske Kaserne var der Myteriforsøg. Paa Ingenørkasernen i Ryvangen kom det til Sammenstød mellem Værnemagtsfolk og Polititropper. Vejene og Broerne omkring Bygningen blev besat, alle trafikanter og Køretøjer blev standset og undersøgt. Ogsaa paa Artillerivejens Kaserne var der Uroligheder.
Forleden genlød Nabogaderne af Maskinpistolssalver og Revolverskud i over en Time. Ogsaa andre steder i København har der været Skyderi.
Hipo Folkene som nu er i Civiltøj eller grønne SS Uniformer fortsatte deres Razziaer, og i den forbindelse er der sikkert grund til at sige at selvom Tyskerne nu har kapituleret er Hipo folkene stadig en fare for Danskerne.

I Viborg var det tyske Militær ved at forsvinde i stilhed.

Befrielsen i Helsingør
Fra Helsingør rejste mindre Styrker afsted. I Holbæk blev Tropperne ombyttet med Flygtninge og saarede Soldater. Paa Fyn mentes det at der var mellem 5 og 6000 Værnemagtssoldater tilbage. I Odense 1500 Mand mod tidligere 7000. Fra Svendborg var halvdelen af Garnisionen afrejst og i Middelfart var der kun 400 tilbage af den oprindelige styrke paa 1500.

Dansk Pressetjenesteses udsendte Medarbejder foretog en Rejse gennem Sønderjylland. Han fortalte om Mytteri i Haderslev og hvordan de Folk der gjorde oprør blev sat ind i Byens Arrest. Paa et nyt Marinefartøj i Aabenraa Havn blev der i mandags hejst et hvidt Flag. Kaptajnen inviterede hele Besætningen paa 40 Mand til Vin og Kransekage. Han havde i den engelske Radio hørt at der nu fra tysk side var blevet tilbudt Overgivelse og derfor havde han besluttet sig til at indstille Kampen. Senere maatte han hejse det hvide Flag ned igen.

Korrespondenten fortæller ogsaa at Barbererne i Sønderjylland har stor søgning. Soldaterne i Sønderjylland ville være velsognierede naar de kom Hjem og de var meget ivrige efter at fortælle Danskerne at det eneste de ønskede var at faa lov til at stikke af. Ved Krusaa var der lavet en primitiv, men alligevel solid Spærring af Granstolper og en gammel Jernbanevogn. Gestapo var paa det tidspunkt stadig i aktivitet.

Der gik en stadig Strøm af Køretøjer og Soldater mod nord af de Sønderjyske Landeveje. Alle slags Køretøjer fra store Lastvogne til smaa Jumper rullede op gennem Jylland. Stort antal Stormbaade var blevet transporteret nord paa. Landevejene var oversvømmede af pjaltede, trætte og sløve Soldater til fods eller paa Cykel mod nord. De virkede stærkt deprimerede. Private Biler blev hyppigt holdt op af Soldater som tvang Chaufføren til at køre for sig.

Dansk Pressetjenesteses Korrespondent oplevede det samme. Et Medlem af Værnemagten standsede hans Bil og forlangte at blive kørt nord paa. Da det blev nægtet trak han sin Revolver og brølede: "KØRER JEG MED ELLER KØRER JEG IKKE MED?". Han forsøgte at kravle op paa bilens tag, men det lykkedes at faa ham væltet af.
Under denne Beskrivelse fortælles der at Soldaterne er blevet set i Flokke og enkeltvis paa landevejene men det er en stor sjældenhed at man saa dem gaa i takt. Opløsningen var begyndt, den opløsning som nu er endt med den store nyhed for Danmarks vedkommende.

Under Oplæsningen har vi modtaget det endelige Budskab fra Hovedkvarteret paa de Allieredes Overkommando, det lyder saaledes: Alle tyske Styrker i Nordvesttyskland, Holland og Danmark har overgivet sig til Feltmarskal Montgommery. Overgivelsen træder i kraft klokken 8 i Morgen tidlig dansk tid. Overgivelsen omfatter Helgoland og de Frisiske Øer men ikke Norge. De eneste tyske Styrker som saaledes stadig er i Kamp er de der befinder sig i Tjekkoslovakiet og i Norge.
Det var Meddelelsen fra Hovedkvarteret paa de Allieredes Overkommando.

Inden vi nu slutter denne Udsendelse, har vi som sædvanligt ogsaa paa denne Aften en Særmelding. Den lyder: Hilsen til Kennedy, Oliver, Mouritz, Rikke, Sebastian, Peggie, Lari, Elgin, Gertrude, Dunkun, Dagmar, Arnold, Bruce, Fattima, Sally, Tristan, Pan, Samuel, Elly, Dora, Signe, Edmund og Axel. Vi gentager: Hilsen til Kennedy, Oliver, Mouritz, Rikke, Sebastian, Peggie, Lari, Elgin, Gertrude, Dunkun, Dagmar, Arnold, Bruce, Fattima, Sally, Tristan, Pan, Samuel, Elly, Dora, Signe, Edmund og Aksel. Det var en særmelding.

Vi gentager...
De allieredes øverste Hovedkvarter meddeler: Alle de tyske Styrker i Nordvesttyskland, Holland og Danmark har overgivet sig til Feltmarskal Montgommery. Overgivelsen bliver effektiv Klokken 8 engelsk sommertid i Morgen. Klokken 8 Engelsk sommertid, altsaa det samme som dansk Tid. Overgivelsen dækker ogsaa Helgoland og de Frisiske øer, men som sagt før ikke Norge. De eneste tyske Styrker som stadig befinder sig i Kamp, er de styrker der nu staar i Tjekkoslovakiet og i Norge.

Maa jeg have lov til at slutte med at denne Aften, den største Aften for jer hjemme, ogsaa har været den største Aften for os herude. Vi tænker paa jer hjemme og vi glæder os til snart at ses igen. Denne Hilsen maa jeg nok have lov til at omfatte alle danske uden for Danmark, og saa slutter vi med Nationalsangen.

[Her spilles nationalsangen - "Kong Christian stod ved højen mast"]


Du kan høre udsendelsen i sin fulde længde her eller en kortere/modificeret udgave på YouTube her.

Danmark atter frit.

Officielt var det først lørdag d. 5. maj kl 08:00 at Danmark var frit.

Alt i alt var det 5 sorte år for Danmark og mange måtte ofre det mest værdifulde de havde - nemlig livet. Vi kan takke de mange, der ofrede livet for det de troede på, så vi i dag, kan have det som vi har det.
Det er dog sørgeligt at tænke på, at der er nogle, som ikke er blevet klogere og konflikter derfor stadig "løses" med krig og ødelæggelse!