I Rom/St. P. Hamburg ligger denne Regelbau 502 mandskabsbunker til 20 mand. Det er modellen som man byggede op til 1942, hvor Regelbau 622 kom.
Efter 1935 begyndte tyske ingenører endnu en gang at planlægge en styrkelse af fronterne i øst og vest.
Man besluttede sig for at økonomisere og lavede derfor nogle standarder, det såkaldte "Regelbauten" - som bestod af en håndfuld standard bunkertyper. Regelbauten betyder at man bygger efter et sæt regler/standarder, og derved sparer man meget tid til ingenører mv. hver gang man skulle bygge.
Ingenørerne fandt dog hurtigt ud af at de fleste af Regelbau-modellerne ikke var egnede til de specifikke lokationer de skulle være på.
Under konstruktionen af "WestWall"blev der designet/bygget over 200 under-modeller.
Modelbetegnelser.
Da hæren var den første enhed/afdeling som lavede en standard har deres modeller kun et nr., mens de andre "afdelinger" som begyndte senere hver har et bogstav foran dets modelnr.
Bogstaverne inddeler bunkerne i nogle hovedgrupper, nemlig hvilken "afdeling" eller type bunkeren tilhører.
Den tyske "Wehrmacht" arbejdede med 3 niveauer af bunkere/fæstninger.
1. Feldmässig Anlage
Denne type bunker var den svageste og var normalt bygget ud af forhånden værende materialer, så som sand, tørv, sten og beton hvis det var tilgængeligt. Vægtykkelsen var normalt 40-60cm og ofte en kombination af tømmer og sten. Gulvet var ca 20cm tykt. Konstruktionen var beregnet til at stoppe skydninger fra mindre våben mv.
2. Verstärkt Feldmässig(Vf)
Her var der tale om rigtige bunkere støbt i beton eller jernarmeret beton med en vægtykkelse på op til 100cm og et gulv på op til 40cm.
Konstruktionen var designet til at kunne klare et nedslag af en 50Kg bombe på taget eller et direkte skud på væggene af et 105mm artilleri. Nogle af disse typer blev tilføjet Bauformen programmet.
Vf bunkere blev indtil foråret 1942 benævnt med Vf foran nummeret, herefter blev de kun benævnt med nummeret!
3. Ständig Anlage(St)
Regelbau programmet byggede kun på permanente konstruktioner.
St bunkere var opdelt i to kategorier, nemlig "Baustärke A og B". Byggestyrke A havde en yderskal(vægge og tag) på 3,5m jernarmeret beton og et gulv på 80cm, mens B havde 2m i vægge og tag.
Til sammenligning kan det nævnes at Hitlers Führer-bunker i Berlin
have en yderskal på 4m, og hans private bunker "Wolfschanze" i
Rastenburg havde imponerende 14m!
Hvis en St bunker blev brugt til beboelse eller til kamp var de sikret mod gasangreb. De havde egen luft-rensnings-anlæg, radio, opvarmning mv. Nogle havde også egen vandforsyning i form af en brønd.
På visse modeller er der lavet 4 eller 6 ventilationshuller
til luft. De er lavet parvis over hinnanden. Hvis bunkeren er lavet med 6 huller,
så er det miderste sæt falskt. Hvis den derimod er lavet med kun 4 huller er
det, det venstre sæt som ender blindt. 1 meter inde i bunkeren er de to rør
falske rør 'kortsluttede'
Til beskyttelse mod
projektiler fra fjendtlig beskydning, er skydeåbninger i kanonbunkerne
udformet som "trapper", såledesat den beskydning der rammerr
væggene ikke ledes ind i bunkeren, men springer tilbage.
Skydeskår til nærforsvar
er oftest beklædt
med trærammer,
til at opfange projektiler fra håndvåben.
På især kanonbunkere har man, for at bryde den glatte overflade,
hængt sammenkrøllede
sække indvendigt på forskalningen, således at der fremkom
disse tilfældigt formede
huller i den færdigtstøbte bunker.
"Feldmässige Anlage" og "Verstärkt Feldmässig" tilhører som regel programmet "Bauformen" som er et program sideløbende
med Regelbauten programmet.
Indtil foråret 1942 blev bunkerne i Verstärkt Feldmässig styrke benævnt
med Vf. Herefter fjernede man Vf'et således at der kun var nummeret tilbage.
VF bunkerne er af forskellige årsager bygget i lettere udgaver sidst
i krigen pga. mangel på materialer. Her besluttede
man at bygge bunkere bag fronten i Vf istedet for baustärke A/B. For at
spare endnu mere på bygningsomkostningerne, valgte man at regelbaubunkere
som ikke lå direkte i "ilden" også skulle bygges som lette
versioner (Vf).
Hærens, Marinens og Luftvåbnets modeller
kunne godt have forskellige indretninger afhængig af hvad de skulle
bruges til. De er alle af St typen(Ständig).
Sk betegnelsen blev brugt til specielle bunkertyper, som
kun skulle bruges et sted, eller til bunkere som have en
bestemt andvendelse/indretning, som ikke fandtes andre streder.
Fx er "Führer
bunkeren" en
Sk konstruktion, Der findes bla. Ubåde-, kommando-poster mv. i
Sk udgaver.
