AtlantikWall.dk

 HjemHjem    NyhederNyheder    2. verdenskrig2. verdenskrig    AtlantikWallAtlantikWall    RegelbauRegelbau    Bunker galleriGalleri    Video/TVVideo    LinksLinks    GæstebogGæstebog    OrdlisteOrdliste    Om sitetOm    Facebook

Regelbau-information
Antal modeller i alt: 493
Med tegning: 48
Med originaltegning: 152
Sidst opdateret: 605

Annonce - støt sitet!

Kvik-links
Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Annonce - støt sitet!

Søg på AtlantikWall.dk

Annonce - støt sitet!
 
© AtlantikWall.dk

eniig fiber
AmazingCounters.com

Generelt om AtlantikWall i Danmark

AtlantikWall generelt Generelt   AtlantikWall Danmark Danmark   AtlantikWall forsvarsenheder Forsvarsenheder   Radarsystemer i Danmark Radar   AtlantikWall kyst batterier Batterier

Den danske fæstning

Bygningen af det danske kystforsvar begyndte umiddelbart efter invasionen(Operation Weserübung) i Danmark d. 9 april 1940 - Allerede d. 12 April startede man med at anlægge 1./MAA 118 batteriet lige syd for Hansted "bjerget".
1./MAA 118 Hansted Hanstholm 3. kanonstilling
1./MAA 118 Syd for Hanstholm. Den var bevæbnet med en 17cm SK kanon.
Der var ialt 4 stillinger som denne i dette batteri (Marine Artillerie Abteilung)
Et af de første store batterier var 38cm batteriet i Hansted, som man startede med at bygge allerede i 1940, samtidig med et søsterbatteri i Krisitansand i det sydlige Norge. Dette skulle blokere indgangen til Skaggerrak og videre ned til Østersøen. Dette kunne dog ikke helt lade sig gøre da kanonerne ikke kunne "nå helt sammen". Det var et par kilometer i midten af Skagerrak som ikke kunne dækkes, samtidig var kanonstillingerne åbne og ret ubeskyttede mod bombetogter fra allierede maskiner. Derfor lavede man også et minefelt i Skagerrak som skulle forhindre allierede skibe i at passere.

Uden for Hansted byggede man mindre batterier omkring de vigtige havne som Esbjerg, Thyborøn, Skagen og Frederikshavn.
ålokationer/støttepunkter, og derfor var der ikke så mange tyske tropper i landet på dette tidspunkt.

ængde tyske tropper. Den tyske "Wehrmacht" havde nemlig besluttet at man ville placere kystbatterier op langs Jyllands vestkyst.

Man byggede først 10 batterier, som tilhørte hæren (Heeres Küsten Artillerie Regiment 180). De fleste af disse havde franske 10,5cm kanoner.

Da bygningen af stillinger accelerede, oprettede man i 1942 et uafhængigt fæstnings-ingenør-mandskab for Danmark, med hovedkvarter i København. I Januar 1944 flyttede man dette til Århus og igen til Silkeborg i august samme år. Til dette hørte to fæstnings-ingenør-grupper, en til hæren og en til marinen, ligesom der var et kontor til luftvåbnet i Struer og en betaljon i Varde.

Efter at ingenør-mandskabet var på plads planlagde man opførelse af følgende:
- 4 forsvarsområder i Esbjerg, Grove, Ålborg og Hansted
- 4 støttepunkt-grupper i Blåvandshuk, Thyborøn, Skagen og Frederikshavn (Ca. 15 strongpoints)
- Kommandobunker til værnemagten i København (senere Silkeborg)
- Kommandobunker til flåden i Århus
- Kommandobunker i Grove til flyvevåbnet (Gyges)

Fra 1943 betragtede den tyske værnemagt Atlantvolden som en "udviddet AtlantikWall". Alle konstruktionsprincipper blev fra dette tidspunkt udført helt ud i enkelthederne.

Yderligere 11 HKAR batterier og enkelte MAA batterier, blev bygget dette år - så der var ca. 20 batterier i begge "lejre".
Kanonerne blev nu placeret i "huse" istedet for åbne stillinger, det begrænsede så dog skydevinklen til maksimalt 120°.

Den danske kommandør for ingenør-tropperne havde nu det fulde ansvar for bygningen af fæstninger i hele Danmark.

ekka krp gyges bunker 1137 gefechtstand
Kommandobunkeren "Zentralgefechtstand Gyges" som blev opført i Grove var en af 6 bunkere som koordinerede det tyske luftforsvar. I dag bruges bunkeren af NATO og er central for luftforsvaret i Danmark og Nordeuropa.
Efter at støttepunkterne var blevet etableret med de vigtigste enheder skulle man have udfyldt de resterende "huller" med bunkere/enheder.
Det kneb med mandskab og den øverste ledelse i værnemagten havde den holdning at man skulle gøre brug af civile i arbejdet også, hvad enten de ville frivilligt eller ej. Kommandøren for "Wehrmacht" - General von Hanneken og Rigskommisær Dr. Best. var imod brug af civile.
Ved at hæve lønningerne og andre foranstaltninger lykkedes det dog at skaffe 15.000 frivillige arbejdere.

Den første fase i udfyldningsbygningen mellem styrkepunkterne byggede man forsvarsbunkere af ikke armeret beton.
Fase to, primært sat i gang efter besøget af feltmarshal Erwin Rommel. Han mente at forsvaret ikke var tilstrækkeligt, selvom folkene som var på stedet skulle flyttes længere ud mod kysten. Han anbefalede at bruge mere passiv forsvar, så som minefelter, pigtråd og andre forhindringer imod et evt luftbårent angreb.
Derfor blev en 2. Stellung påbegyndt bag 1. Stellung for at stoppe evt. gennembrudte forsvar, men den blev kun fuldt udviklet de steder hvor man forventede et angreb.

Visitationen viste også hvor svagt forsvaret i Danmark var. Fæstningerne var bygget godt - som de skulle, men tropperne var for det meste ukvallificerede. De tilhørte reservedivisioner
Samtidig var bevæbningen ikke tilstrækkelig. Det ses tydeligt da de allierede kunne erobre det noget stærkere forsvar i Frankring på kun én dag. Derfor er det mest sansynligt at man ikke ville have kunnet modstå en invasion i Danmark!